Min søn er ordblind. Vi opdagede det tidligt, da vi igennem 0.klasse og starten af 1.klasse kunne se, at han ikke var interesseret i bogstaver og heller ikke rigtig lurede det her med at sætte bogstaver og lyd sammen.
Han blev testet og var ordblind - det er han stadig, det er man nemlig hele livet. Man vokser ikke fra det, men man kan lære at leve med sin ordblindhed og oven i købet helt fint.
Vores søns historie er, ligesom så mange andres, en historie, hvor episoder med frustration, vrede og gråd i forbindelse med lektielæsning fylder, og både min søn, min mand og jeg har tit følt os “fanget i en ond cirkel”. Vi vidste, at der skulle noget andet og noget mere til, og at han skulle have andre arbejdsmetoder ift. sin ordblindhed, så han kunne få fornemmelsen af at kunne selv. Vi valgte tapping til vores søn, som er en anerkendt teknik,der indeholder det, som vi søgte
Tapping
Vores søn fik på sit første kursus i tapping fornemmelsen af selv at kunne og muligheden for at være sammen med andre ordblinde børn, hvilket betød alverden for ham.
Der er ikke noget “quick fix”, og det er stadig hårdt arbejde, men vores søn fik på kurset et arbejdsredskab, som kan hjælpe ham fremadrettet, og vi kan som forælder støtte ham i at benytte teknikken, så han over tid bliver mere sikker og mere selvhjulpen og i sidste ende mere selvstændig.