Sådan underviser jeg dit ordblinde barn

Ordblinde undervises ved hjælp af Tapping metoden

Du er jo bare ordblind ...

Det er nemt, at føle sig anderledes eller dum, når man er ordblind, men man er ikke dum, man er bare ordblind, og jo hurtigere man finder ud af det, jo hurtigere kan man komme i gang med at hjælpe sig selv.

Jeg bruger en anerkendt teknik, som hedder Tapping, og et prisbelønnet undervisningsmateriale udviklet af Mikael Højbjerg og Thomas Mose.  

Tapping:

  • En teknik, hvor dit barn ved hjælp af fingrene forbinder lyd og bogstaver.
  • En teknik, hvor dit barn ved hjælp af ørerne og fingrene finder frem til et ords lyd.
  • En teknik, hvor dit barn kan blive i stand til at kunne klare sig som læser på hverdagsniveau.
  • En teknik, som du også kan lære og kan benytte sammen med dit barn.

Enkel teknik = gode resultater

Jeg har gode erfaringer med tapping teknikken, og jeg ved, at dit barn ved at bruge sine fingre kan hjælpe sin hukommelse og sin forståelse af bogstaver. Med tapping vil dit barn få en bedre fornemmelse for sprogets lyde og deres rækkefølge i ord, og samtidig giver tapping dit ordblinde barn en fysisk fornemmelse for bogstaverne i et ord, hvilket gør det nemmere at forstå og huske ordet.

 

Det er derfor, jeg bruger tapping

  • Gode resultater
  • Nemt at komme i gang med, både for dit barn og for dig
  • Enkel teknik
  • Nemt at vedligeholde for dit barn og dig

Materialet er bygget op på en systematisk måde, som via gentagelse og overbygning gør, at dit barn hele tiden kan føle sig tryg i materialet og hele tiden kan genkende og overskue næste skridt.

Brug fingrene som støtte

Ordblinde glemmer oftest hurtigt, men ved at bruge fingrene som støtte kan de nemmere hjælpes til at huske bogstavernes lyde og deres rækkefølge, og dermed kan de nemmere lære at læse og stave. Jeg ved, at tapping er en teknik og et materiale, som kan hjælpe både dit ordblinde barn og dig. Det er et gennemarbejdet materialet, som har en systematisk opbygning baseret på koblingen mellem lyd og bogstav ved hjælp af tapping-teknikken, og som henvender sig til ordblinde.

Materialet

Jeg benytter et materiale, som med udgangspunkt i tapping-teknikken træner grundlæggende principper for læsning og stavning med fokus på lydforbindelser og systematisering af sproglyde. Materialets tapping-teknik gør læsning og stavning mere overskueligt, da det kan hjælpe dit barn med at fastholde sproglydene i arbejdshukommelsen.

Med udgangspunkt i dit barn arbejdes der fremad i materialet, hvor sværheden gradvist stiger, samtidigt med at den nødvendige overindlæring opnås.

Indholdet af undervisningen fordeles mellem:

  • tapping.
  • træning i brug af digitale hjælpemidler.
  • træning af forbindelsen af lyd og bogstav ved hjælp af forskellige danskfaglige øvelser målrettet ordblindeundervisning.
     

Læs mere om forløbene